Mandag d. 10 marts 2025
Tid: Bane 1 Bane 2 Bane 3
1700-1830 Ungdom Ungdom Ungdom
1830-2000 Elite damer 2.hold damer-HU-MIX
2000-2200 GENERALFORSAMLING
Generelt
Jonas udtaget til VM!!
Vores speaker, Jonas Hyldahl, er udtaget til at speake ved håndbold VM i Jyske Bank Boxen!

Jonas i aktion!!
Årets Leder 2024
Nanna Frejo kåret som Årets Leder ved Holstebro Sportsgalla 2024! ![]()
Stort tillykke til vores helt egen Nanna Frejo, som i går blev hædret som Årets Leder ved Holstebro Sportsgalla 2024! ![]()
Nanna er meget mere end blot formand for Holstebro Volleyball – hun er en uvurderlig drivkraft bag klubbens succes. Udover at være spiller på ligaholdet, tager hun også ansvaret for klubbens sociale medier, er initiativtager til nye tiltag og arrangementer, og arbejder konstant for at udvikle klubben og styrke fællesskabet både på og uden for banen ![]()
![]()
Denne pris er et kæmpe skulderklap til en leder, der brænder for sporten og for fællesskabet, og vi er så stolte over at have hende som en del af vores klub ![]()
Tillykke, Nanna – du fortjener det! ![]()

Nanna modtog 5.000 kr, samt lederpokalen med navn indgraveret.
Juleafslutning 2024
Juletradition med Lagenvolley afholdes mandag den 16. december.
PROGRAMMET
17.30-18.00
Fælles opvarmning
18.00-19.30
Lagenvolley på blandede hold
19.30-20.00
Bad + omklædning
20.00-20.30
Æbleskiver i Loungen
20.30-21.30
Pakkeleg + efterfølgende hygge
Alle medbringer en lille gave til pakkeleg til maks 20 kr.
Vi glæder os til en hyggelig aften med julemusik og god stemning.
Nyhed: Mixvolley for unge starter 2024-2025
Midtjysk Volleyball oplever at flere ungdomshold dukker op i de voksnes Mix-turnering.
Det er måske bare toppen af isbjerget vi ser. Er der flere unge på gymnasier, efterskoler, folkeskoler, skolehjem, FDF-grupper, badmintonspillere, tidliere klassekammerater osv. der gerne vil ud at spille mix-volleyball mod jævnaldrende op til 6 gange på en vintersæson? Klubber, der har for få spillere til at stille kønsdelte hold, kan også bruge stævnerne. Vi ser gerne klubspillere, der kommer med deres klassehold.
Der udbydes tre rækker:
Gruppe 1: 8.-9. klasse
Gruppe 2: 10. kl. og 1. G (10.-11. skoleår)
Gruppe 3: 2. og 3. G. (11-13. skoleår)
Grupperne er lavet efter klasse frem for alder, fordi man skal have lov at spille med sine klassekammerater uanset alder.
Man kan melde sig til stævnerne enkeltvis, eller man kan melde sig til den samlede stævnerække. Der gives Grand prix-point som beskrevet i kredsens Grand Prix-reglement (point i forhold til placering ligesom i Formel 1 Grand Prix) og de hold, der har fået flest point præmieres ved sæsonens sidste stævne. Den dårligste score smides væk før sidste stævne (det kan været et stævne man ikke deltager i). Sidste stævne giver dobbelt GP-point og kaldes Finalestævne..
Et enkelt-stævnegebyr koster kr. 200. Fast tilmelding til alle 6 runder koster 700 kr. Fast tilmeldte hold kan melde afbud til enkelte stævner med frist onsdag kl. 20.00.
Turneringsplanen kommer på Latourna med link fra MJVB hjemmesiden (Findes under klub/links). Stævnerne starter normalt kl. 10:00, hvor man skal være klar til at spille eller dømme.
Jørgen Donslund fra MJVBs kontor er turneringssekretær og håber, at en af de deltagende spillere eller ledere vil være sparringspartner og bindeled mellem stævnerne og kontoret.
Betaling: Klubber og skoler opkræves senere. Private hold betaler ved tilmelding på mobilepay 61676820
Nyt i sæson 24-25
Én ungdomsrække for alle U15-hold
På netværksmøde efter sidste sæson 22-23 blev det bestemt, at DM-kval for U15 og UGP skal slås sammen til en fælles turnering. Den bliver dog med to eller flere niveauer.
De første tre runder spilles lokalt. Resultaterne herfra bruges til seedning til det første fælles stævne for hele Jylland/Fyn. Det spilles 15. dec. i Randers(?).
Her deles i to niveauer. A-rækken spiller om den store pokal, men der er også en pokal på spil i B-rækken. Resten af sæsonen spilles der fælles turnering for Jylland/Fyn så der være et par stævner der ligger langt væk. Til gengæld møder man jævnaldrende og jævnbyrdige hold. Det må man nogle gange køre lidt længere efter, når man er i en mindre sportsgren.
Hold med dispensation for køn eller alder kan ikke spille i A-rækken og kvalificere sig til DM. I B-rækken forventes også at være begynderhold og 2. og 3. hold fra de store klubber. B-rækkens sidste stævne bliver en B-finale med gode præmier. Hvis vi er oppe på mere end 14 hold, vil der også være en C-rækken.
Det hele er Grand Prix-turneringer, hvor det med en uges varsel er muligt at melde afbud til et stævne eller melde et ekstra hold til.
Læs om Grand Prix-systemet i Grand Prix-reglementet.
Tilmelding: Fast tilmelding giver ret til at spille alle stævner (man er forhåndstilmeldt)
Hvis man vil tilmelde sig fra stævne til stævne er det også muligt – men lidt dyrere pr. stævne.
Tilmeldinger og afbud sker til Jørgen Donslund, [email protected] senest mandag før stævnet kl. 21.00.
REKORD SLÅET
Fredag den 12. april kl. 17:00 blev første bold spillet, og kl. 5:30 morgenen efter blev den sidste bold slået i gulvet. Det var trætte kroppe, der på det tidspunkt forlod hallen med left-over pizza under armen. Ungdomsspillerne slog madrasser ud og fik et par timers søvn, før de kl. 8:00 tog hjem.
Det lykkedes Holstebro Volleyball at slå rekorden i at holde en bane kørende. 750 minutters volley. 12,5 time.
Et vellykket arrangement satte et punktum på endnu en succesfuld sæson i Holstebro Volleyball. Vi ser frem til at slå dørene op igen i august og byde gamle som ny spillere velkomne!










